torsdag den 8. marts 2012

Indledning/lidt om mig

Nu må jeg se hvad jeg helt præcis vil bruge denne blog til, og om jeg overhovedet kommer til at bruge den.
Jeg har tænkt mig at dette her vil blive stedet hvor jeg skriver om ting, som måske er lidt dybere, eller som fylder mere end en statusopdatering på facebook vil gøre. Og måske som en salgs dagbog hvor jeg ikke skriver hverdag og hvor ingen hemmeligheder vil komme i da det ville være ret dumt! ;P

Jeg er lige blevet færdig med min SRO. Den kom til at fylde over 11.000 tegn uden mellemrum og med bilag osv fyldte den 20 A4 sider. Så håber jeg bare indholdet er ligeså omfattende og godt som længden ;)

Jeg går i gymnasiet i 2g og jeg er forholdsvis glad for det. Er ved at være sådan ret skoletræt og vil helts bare gerne være færdig her til sommer, men jeg har fundet et godt argument for hvorfor jeg faktisk er glad for at jeg først er færdig næste år. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal efter 3g. På den ene side vil jeg gerne have et friår væk fra skolearbejde osv, men på den anden side vil jeg også bare gerne igang med min uddannelse så jeg kan blive færdig med den! Derudover ville jeg på nuværende tidspunkt være itvivl om hvorvit jeg skal flytte til Odense eller Aalborg. To byer med ret mange km imellem sig. De trækker på hver sin måde. Odense = bedste veninde + mange efterskolevenner, hvilket er nice, men Aalborg = verdens dejligste fyr... Dilemma, som jeg er glad for først at skulle tage op næste år! :D

Som det fremgår af afsnittet overfor har jeg gået på efterskole. Jeg gik på Grejsdalens efterskole i Vejle i 9 og 10 klasse. Efterskolen er en kristen efterskole og jeg mødte Jesus og blev kristen her. Jeg er stadig kristen og er rigtig glad for at have min tro at støtte mig til når hverdagen bliver lidt for trist og grå.

Derudover er jeg 18 år gammel har tre søskende og bor hos min far. :)

Jeg tror det var alt for nu. Nu må jeg se om jeg får skrevet andre indlæg, men jeg har faktisk hygget mig lidt med at skrive dette så jeg tror der kommer et til på et andet tidspunkt ;)